Min barndoms drømmeland
Andalusien, min barndoms drømmeland.
Du drager mig med sitrende varme, glødende farver og betagende duft.

Når nattens silkebløde mørke sænker sig over dig,
og cikaderne synger om kap med din musik.
Er det som om jeg kan dufte tusinde kvinder i blomsterkjoler.
De, der i morgen, vil folde sig ud under min pensel.

Når jeg om morgenen, vågner af dine dufte, er det en fryd,
at se dine muntre farver folde sig ud.
Jeg glædes over en ny dag i din varme favn, der vil fryde mit sind og krydre mit maleri.

Lene Lund Olsen

Dona, PRIVATEJE